1 (arkivalieronline (C525/A/001)), K02-20-A.
1662
21 dec Anders Villadsen i Nagstrup.

2 Sognelitteratur, Peder Christensen - Idom sogn.
Anders og Maren havde mange døtre, der som før nævnt næsten kan kaldes sognets stammødre, og ikke alene her i sognet, men man går sjælden ret langt i egnen omkrig Holstebro uden at træffe folk, som kan regne en af disse døtre blandt deres slægts mødre.
Hvordan tiden den gang var er før nævnt, og hvordan Anders, som oplevede alle tre plyndringer, har klaret sig gennem disse frygtelige tider, er for os næsten uforståeligt, men han må være kommet forholdsvis godt derigennem, for efter hans død 1662 havde Maren råd til at sidde enke, til hun 1672 afstod fæstet til sin svigersøn, Jens Nielsen, noget, der var meget sjældent i de tider, da en enke for i det hele taget at kunne eksistere næsten var nødt til snarest muligt af gifte sig igen.
Man kan heller ikke, når man undersøger, hvad der endnu er bevaret fra den tid, undgå den opfattelse, at Anders har været blandt sognets betydelige mænd. F.eks. var det altid blandt disse, man antog kirkeværgerne, og Anders var en af dem, som trådte til, da den gamle siegneur Søfren Nielsen i Hestbjerg 1657 trådte fra.
En gang har et lyst hoved lavet en af omegnens navne og lydforholdt snildt sammenkædet remse om de dygtige Nagstrupmænd, som altid kappedes om at være de første om morgenen og de fremmeste i deres bedrift.
"Nagstrup stu op aa tog køl i hånd, det dundrer øver i Vejgor, ind ad Yv og ud ad Æst, det snurrer atter i Røvning. Det slu op i æ luend bakker aa nejet i Stroustrup Knakker, så de røvnt i øver i Naur Bakker"
Der er meget, der tyder på, at remsen allerede stammer fra Anders Villadsens tid, og hos mange af hans efterkommere finder man den samme evne til forholdsvis velholden at klare sig gennem dårlige tider. Det hænder da heller ikke sjældent, at man ved synet af disse efterkommeres bedrift uvilkårligt nynner: " Nagstrup stu op aa tog køl i hånd".
Der var nogle mænd her i sognet, som efter Wallemsteinsfejden i 1630 købte deres gård til selveje. Nagstrupmændene var, skønt de vist var forholdsvis velstående, ikke blandt disse, hvad der naturligvis gavnede dem i næste omgang.
Et sagn, som har levet i Nagstrup gennem tiderne, fortæller, at der engang i en af gårdene boede en mand, som en vinterdag i et forrygende snefog gik ud i laden for at hente en gift hø til hestene, der havde stald i Salshusets ene ende, men gik fejl, kom bort fra gården og fandt sin død i sneens kolde favn. Sandsynligvis er det Anders Villadsen, der på denne tragiske måde har endt sine dage. Han er den eneste mand, der om vinteren er begravet fra Nagstrup mellem 1645 og 1821.
.